|
Dette 360 m2 store luksus poolhus stod færdigbygget i foråret 2008. Poolhuset ligger på en stor grund i Nordjylland i det dejlige Nr. Lyngby cirka 5 km nord for Løkken. Sommerhuset – som ligger 900 meter fra Vesterhavet - er fuldt udstyret til 22 personer, og er forsynet med luksus og aktiviteter for alle aldre, så der altid er nok at lave – også på en regnvejrsdag. Det perfekte valg til en ferie eller en weekendtur.
Huset er beliggende i Nr. Lyngby, Nord for Løkken
Nr. Lyngby er en lille, fredelig by, som ligger i et rolig og naturskønt område lige mellem de 2 feriebyer Løkken og Lønstrup. Dette område har det hele: Det barske Vesterhav, blid natur samt fred og ro, men samtidig ligger større feriebyer og seværdigheder for hele familien lige i nærheden. Den dejlige Vesterhavsstrand i Nr. Lyngby er omgivet af klinter og klitter. Den 9 km lange strand er en fin sandstrand med Blåt Flag. Her kan I bade, fiske, solbade, vandre samt dyrke strand- og vandsportsaktiviteter. Bilkørsel er tilladt på hele stranden.
NYHED 2010: Vi har nu opstillet en stor legeplads med gynger, klatrevæg, rutsjebane, vippe, legetårn, balancebro, bjælkebro, krybetunnel og armgang. Desuden har vi sat lamper op ved parkeringspladsen, da det bliver meget mørkt i udstykningen om vinteren. Læs mere og se billeder under menupunktet "Huset - Udendørs".
|